Sikkerhedsinstruks
Hvilket fartøj gælder denne instruks for:
TOT, Quicksilver 505 OPEN, hjemmehørende i Ringkøbing, kaldesignal XPH6241, MMSI no. 219027606
Identifikation af ejeren:
Klittens Vandsport
CVR:71650715
Niels Andersen
Sønderbyvej 5
6950 Ringkøbing
28103022
nielsbank@hotmail.com
Sejladsaktiviteter:
Passagersejlads til speedbådskursus med 4 kursister og 1 underviser/censor.
Sejlads er kun i de lyse timer fra sol op til sol ned
Sejlads udgår primært fra havne i Ringkøbing fjord, men også andre havne i Jylland hvis der afholdes kursus. Inden hver sejlads vurderes vejrforholdene.
Identifikation af risici:
Under sejlads er der risiko for at falde/snuble.
Under sejlads er der risiko for at blive søsyg.
Når der laves hurtig stop, indtrueres kursister i hvordan de holder fast.
Der er risiko for mand over bord ved enhver form for sejlads.
Ved sejlads på havet er der risiko for nedkøling.
Tiltag at imødegå risici:
Under sejlads ud og ind af havn, bedes kursister holde sig i ro og ikke udsætte sig selv og andre for unødvendig fare (faldulykker). Under sejlads er der risiko for søsyge – tag evt. en tablet, hvis man er usikker på, om man er søstærk. Under sejlads er der altid risiko for at falde overbord. Skulle du falde overbord, har underviser/censor indøvet procedurer i forhold til at bjerge dig. Skulle du falde overbord, skal du prøve at holde dig i ro på havoverfladen, undgå overflødige bevægelser, begynd ikke at svømme, afvent at der bliver sejlet op til dig. I tilfælde af brand ombord afgør underviser/censor hvordan den håndteres.
Underviser/censor og deres kompetencer:
Besætningen består af 1 underviser/censor, som har bestået diverse kurser i navigation, duelighed i sejlads, radiokommunikation, søsikkerhed til søs, førstehjælp samt sygdomsbehandling.
Beskrivelse af fartøjet og udrustning:
Skibet er bygget i glasfiber, er 5,5 m langt og 2,4 m bred, stikker ca. 1 m dyb, vejer ca. 1000 kg og sejler ved marchfart 15 knob med max fart på 26 og er beregnet til: Speedbådsundervisning
Udstyr ombord:
Der er redningsveste og flydedragter til alle ombord.
Krav til passagerer:
Som ombordværende kursist skal du efterkomme underviser/censor instrukser.
Du skal være ædru, inden du går ombord.
Du skal være klar til at hjælpe til i en nødsituation.
Du skal gøre dig bekendt med, hvor redningsmidlerne findes.
Operative forholdsregler, som skal følges af besætning og passagerer:
Sejladserne vil i vid udstrækning ske i Ringkøbing fjord samt andre havne hvor der holdes kursus. Sejladserne vil foregå året rundt med sommermånederne som det primære tidspunkt. Der må maksimalt være 5 personer omborde.
Forholdsregler, som sikrer, at alle kan reddes ved ulykke:
Underviser/censor har øvet sig i søredning i forbindelse med kæntring, grundstødning, kollision, brand, mand over bord m.m.
Forholdsregler, som sikrer, at der altid kan tilkaldes assistance ved ulykker.
Skibet er udstyret med det mest moderne udstyr i forhold til at tilkalde assistance fra land samt fra omkringliggende skibet. Under alle de beskrevne tilfælde såsom brand, grundstødning, kæntring samt sygdom er der ombord radiokontakt med redningsstationer i land (Lyngby Radio, Radio Medical) samt alle omkringliggende skibe, som kan sætte en redningsaktion i gang. Det er også muligt at tilkalde assistance ved hjælp af mobiltelefon.
Forholdsregler, som sikrer, at oplysninger om antallet af personer ombord er kendt og opbevares i land og er let tilgængeligt i tilfælde af en redningsaktion.
Klittens Vandsport, ejer og underviser, har alle relevante oplysninger på kursister inden der sejles ud.
Forholdsregler, som sikrer, at der altid afgives sikkerhedsinstrukser til alle ombordværende kursister inden sejladsens start.
Alle kursister vil altid få en mundtlig instruks på skibet og udrustning.
Forholdsregler, som beskriver, hvordan der følges op på utilsigtede hændelser og ulykker.
Utilsigtede hændelser og ulykker vil efter hver sejlads blive evalueret på med sejlerskolen, censor, underviser og kursister.
Efterfølgende vil det skete blive behandlet af sejlerskolen og ejer samt underviser/censor. Ved tvivlsspørgsmål kontaktes Søfartsstyrelsen mfl.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes. CVR: 71650715